240 sider
Forlag: Anis - 978-87-7457-465-1



Pris: 249,-

antal stk.


Robert W. Jenson
Den treenige identitet
Gud ifølge evangeliet

Treenighedslæren bliver ofte opfattet som et uforståeligt og meningsløst paradoks, der udelukkende skaber forvirring i den kristne gudstro – i 2003 var der forslag fremme om helt at afskaffe dogmet om Treenigheden.

I denne bog hævder den amerikanske teolog Robert W. Jenson imidlertid, at kristendommen slet ikke vil være kristendom uden treenighedsdogmet. Af central betydning for Jenson er opgøret med den klassiske forestilling om Guds uforanderlighed og tidsløshed. Den treenige Gud viser sig nemlig at være både tidslig og foranderlig.

En af vor tids mest originale teologer bliver med denne bog for første gang tilgængelig på dansk. Karsten Farup Hansen og Lars Sandbeck har oversat og skrevet introduktion til Robert W. Jensons teologi.

»Under man sig kun én bog om året, så er dette nok det bedste bud i år. Karsten Farup Hansen og Lars Sandbeck har både oversat bogen og skrevet en indledning. Begge dele skal de kun have tak for og ikke et ondt ord! Måtte den bog blive hevet ofte ned af hylden!« Peter Skov-Jakobsen, Folkekirken København

»Vanvittigt spændende at følge den undersøgende teolog dybt ind i treenighedsteologiens maskinrum ... En af dette års væsentligste teologiske udgivelser.« Birgitte Stoklund Larsen, Kristeligt Dagblad

»Det er den bedste og mest refleksions- skabende systematisk-teologiske bog fra de senere års teologi, jeg har læst. Jeg er, må jeg også efter anden gennemlæsning og mange overvejelser konstatere, radikalt uenig i alle Jensons teologiske hovedpointer ... Men det gør ikke bogen mindre god. Den tvinger læseren til igen og igen at overveje sit eget forhold til den treenige bekendelse.« Claus Thomas Nielsen, Tidehverv

Læs uddrag fra bogen: Klik her.